Overrides i Joomla!

Overrides i Joomla!

joomla visning

Hvorfor skal du bruge overrides i Joomla!?
Joomla! har sin egen måde, at vise både indhold, billeder, moduler og komponenter på. Det samme har de forskellige template udviklere. Ind imellem kan der opstå et behov for, at ændre i den måde som en artikel eller måske et modul vises på. Den nemmeste løsning vil naturligvis være, at bruge en særlig pagebuilder til, at sætte hver enkelt side op. Men hvis du har mange sider med mange elementer – så kan det komme til at tage meget lang tid. Derfor har Joomla! en mulighed for at override sin egen visning – til en visning du ønsker.

joomla override

Men hvorfor skal du lave en override? Kan du ikke 'bare' finde det sted du vil rette i koden og gemme filen ... så træder ændringerne da i kraft!? Hvis du gør det så vil du ved næste opdatering af Joomla! eller din template vende tilbage til udgangspunktet – altså den måde at vise elementerne som var tiltænkt fra starten. Når du laver en override opretter du en kopi af de filer der skal bruges – retter i de filer og så er det kopien af de filer der får lov at vise indholdet. Hvis Joomla! opdateres vil de stadig blive liggende og ikke blive overskrevet.

 

En override kan fx være ...
• En ændring i din custom.css fil.
• Tilpasning af et modul.
• Ændring af hvordan dine billeder vises.
• Ny login boks ... osv.


Hvordan laves en override?
Hvis du vil lave en override skal du kigge ind i filstrukturen over din template. Den finder du ved at gå ind under Udvidelser > skabeloner og så klikke på linket i højre kolonne. Nu kommer du direkte ind og får vist en filstruktur ordnet med mapper og filer.

joomla template filstruktur

Lav en override ved at klikke på fanen 'Opret tilsidesættelse' – find det element du vil override og klik på linket. Nu kopieres filerne til template stukturen og du kan begynde at rette i filerne.
Gå til html > den override du har lavet og start med at omdøbe 'default.php' til fx 'min-override.php' så vil du tydligt kunne se dit nye layout når du skal til at arbejde med det i Joomla! Hvis du ikke omdøber filen laver du ændringerne 'direkte' – hvis du omdøber filen kan du vælge om du vil bruge overriden eller ej på en given artikel eller et modul. Se på næste boks at du er i stand til at vælge dit eget layout.

joomla override valg

 

 

Override på dit indhold i en artikel

I dette eksempel vil vi lave en override på en almindelig artikel i Joomla! Det gøres ved hjælp af com_content.

A. Start med at lave en override på com_content
B. Omdøb filen til fx min-override. I com_content vil der også ligge en fil der hedder default_links.php. Det er vigtigt at du omdøber den med samme filnavn som default men med _links bagefter! Fx min-override_links.php. Denne fil hører nemlig til default.php og skal bruges hvis du vælger at liste dine efterfølgende artikler som links.
C. Nu kan du gå ind og lave din override i din nye og omdøbte fil.

 

Find denne kode:

<div itemprop="articleBody">
<?php echo $this->item->text; ?>
</div>

 

 Omslut den med en ny <div> og kald den for .article-wrapper:

<div class="article-wrapper">
<div itemprop="articleBody">

<?php echo $this->item->text; ?>
</div>
</div>

Nu vil du kunne style denne nye class i din custom.css fil og fx lave en stroke omkring dit indhold på alle de sider du viser indhold i Joomla!

Sådan laver man overrides i Joomla! Det er nogle gange lige til – men andre gange kan det være noget du skal arbejde med og forsøge dig med ... indtil flere gange.

 

God fornøjelse med at lave din første override!

Søg i artiklerne

Nyhedsbrev

Få nyheder, og information om kommende møder på mail.
* skal udfyldes

Læs tidligere nyhedsbreve.

 

Disclaimer og cookies

“JUG-CPH is not affiliated with or endorsed by the Joomla!® Project or Open Source Matters. The Joomla!® name and logo is used under a limited license granted by Open Source Matters, the trademark holder in the United States and other countries.”

Cookiepolitik

© JUG CPH | Joomla! Registered Usergroup