Afholdte møder 2019

Webshop og Open Graph i Joomla!

Klokken 19:02 på sådan en helt almindelig tirsdag aften i september sad 11 oplagte og interesserede mennesker klar til at høre og dele viden omkring Joomla! Denne aften handlede det om at oprette en webshop i J2Store, som er et utroligt enkelt og nemt shopsystem at gå igang med. J2Store benytter sig af Joomla!s eget artikelsystem, og derfor er det velkendt, når der skal oprettes nye produkter på webhylden. Susanne gennemgik i første omgang nogle tanker omkring det overordnede omkring at åbne en netbutik. Der ER mange ting at tage stilling til. Har du mange varer i din shop – eller sælger du efter devicen 'lidt men godt'? Tilbyder du at sende varerne – eller er det en 'selv-henter' udvalgte steder i landet? Hvordan vil du kræve betaling? Hvad med gebyrer og support?

Hvis du har et begrænset antal varer og ikke går med planer om at sælge tusind produkter om dagen, så er J2Store faktisk et fint bud på en 'starter-webshop'. Shoppen er nem at sætte op, og der findes en række plugins, der (mod betaling) kan hentes og installeres og dermed gøre det nemt at kontakte betalingsgateway og distributionsled. Ellers er fremgangsmåden ganske simpel – hent først den gratis version af J2Store og gå igang med at undersøge, hvordan det fungerer. Der findes en masse dokumentation på j2store.org – og samme sted findes quickstart pakker, som er webshoppens Kinder-æg ... nemlig Joomla!, shop og template i samme installationspakke. Det er en god idé at starte med at installere sådan en løsning, for så kan du nemmere gennemskue, hvordan det hele er sat op.

Efter lidt snak omkring webshops og en lille kaffepause tog Jens over og fortalte om, hvordan du kan få Open Graph sat op direkte i din Joomla! artikel. Kort fortalt er Open Graph en række metatags, du bør sætte ind i din artikel – hvis du har planer om at dele dit indhold på de sociale medier. Med Open Graph tags sikrer du, at fx Facebook viser det, du har posted på det rigtige måde.

Hvis du ikke tager stilling til Open Graph, vil sider som Facebook forsøge at finde et passende billede samt titel og beskrivelse og ender med at vise det. Sommetider er det bare ikke særlig godt. Hvis du anvender Open Graph, så giver du de sociale medier opskriften på, hvad de skal bringe af indhold, når du kopierer din url ind i dit feed.

Hvis du er interesseret i at læse mere, så kan du læse hele artiklen her på siden.

På gensyn den 10. oktober, hvor vi går i maskinrummet og tilpasser Joomla! med css og overrides.

Søg i artiklerne

Nyhedsbrev

Få nyheder, og information om kommende møder på mail.
* skal udfyldes

Læs tidligere nyhedsbreve.

 

Disclaimer og cookies

“JUG-CPH is not affiliated with or endorsed by the Joomla!® Project or Open Source Matters. The Joomla!® name and logo is used under a limited license granted by Open Source Matters, the trademark holder in the United States and other countries.”

Cookiepolitik

© JUG CPH | Joomla! Registered Usergroup