Afholdte møder 2019

Sådan laver du en blog

Sådan laver du en blog

16 interesserede Joomla! folk var til møde i JUG CPH tirsdag den 14. maj! Det er vist rekord i antal deltagere på et almindeligt aftenmøde – og det er vi super glade for! Tak, fordi I vælger at bruge nogle gode timer i selskab med os og Joomla! [hilsen:styregruppen].

Aftenens emne var 'Sådan laver du en blog'. Susanne lagde ud med at gennemgå en præsentation om Blogs. Ordet kommer af 'Weblogs', som til at begynde med var en slags logbog – bare lagt online på nettet. Efterhånden blev 'we' smidt væk, og fænomenet kom – slet og ret – til at hedde 'blog'. Sjovt nok har 'we' alt med blogging at gøre. For en blog er til for os – os allesammen! Hvis ingen læser din blog, kan det jo være ligemeget at skrive og poste noget på den. For hvorfor skal du lave en blog?

For det første kan den allestedsnærværende søgegigant Google rigtig godt lide, at du tilfører nye og spændende tekster til din hjemmeside. Ofte bliver dit 'almindelige' indhold på din side ikke opdateret – og efterlades i Googles øjne som mere og mere uinteressant. Har du derimod en blog på din side, så fylder du hele tiden på med nye artikler og ny viden. Hvis du skriver din blog på den rigtige måde – tilpasset til dit publikum – vil du opleve, at dine læsere kommer igen for at læse din blog. Det skaber trafik og reducerer – for nogle – budgettet til mere traditionel reklame. En blog er en tillidssag, og du skal overveje, om du har tiden til at skrive på en blog! Du skal overveje, hvor ofte du vil lægge nye blogindlæg ud, for hvis ikke du holder, hvad du lover, så forsvinder dine læsere lige så hurtigt, som de kom. Sæt dig nogle mål, som du mener, du kan holde – og så er det blot spørgsmålet: Kan man lave en blog med Joomla!? JA da!

Du kan hente og læse Susannes præsentation her.

Efter en generel gennemgang af hvad det vil sige at lave en blog – gennemgik Jens den praktiske del i Joomla! Her er det vigtigt at have en god plan for, hvordan din blog skal se ud, og hvordan den skal fungere. Vil du bruge flere kategorier, bør du overveje, hvordan du vil strukturere dem. Du kan nemlig kun vælge én hovedkategori for din blog. Når du har arbejdet med din(e) kategorier, er du klar til at oprette det menupunkt, der skal skabe vejen ind til dine indlæg/artikler. Her er der en masse ting at tage stilling til. Vil du anvende kolonner i dit layout? Skal du have en højre kolonne til moduler, der fx viser mest læste indlæg? Hvordan vil du præsentere billeder? Hvor mange indlæg må der være på siden, før der vises en navigation til tidligere indlæg? Kort fortalt er det en god idé at bruge noget tid på at sætte sig ind i alle mulighederne.

Når din blog er klar, er det tid til at bruge de sociale medier til at poste og promovere alt det gode, du har skrevet. For at få disse posts til at se godt ud er du ofte nødt til at bruge en udvidelse, der kan lægge Open Graph tags ind på din side. Jens viste i korte træk, hvordan ITPMeta fungerer [du kan hente ITPMeta her]. ITPMeta kan sættes op til – på basis af din url – at lægge nogle særlige tags ind i dit indhold, og som fx Facebook har nemt ved at læse. Et eksempel på et tag kunne være 'og:title' – her kan du skrive din egen titel, der vises lige under billedet i feed'et, på Facebook. Du kan læse om emnet Open Graph her.

Tak for en god aften med Joomla! som omdrejningspunkt – og tak fordi I er så engagerede!

Her kan du følge med i udviklingen af papirkompagniet.dk

På gensyn den 13. juni 2019, hvor vi viser dig, hvordan du laver en landing page.

 

Søg i artiklerne

Nyhedsbrev

Få nyheder, og information om kommende møder på mail.
* skal udfyldes

Læs tidligere nyhedsbreve.

 

Disclaimer og cookies

“JUG-CPH is not affiliated with or endorsed by the Joomla!® Project or Open Source Matters. The Joomla!® name and logo is used under a limited license granted by Open Source Matters, the trademark holder in the United States and other countries.”

Cookiepolitik

© JUG CPH | Joomla! Registered Usergroup